På trods af krigen i Ukraine fortsætter det enorme danske stålværk NLMK DanSteel i Frederiksværk med at handle stål med Rusland.

For selvom sanktionerne mod Rusland bandlyser russiske skibe i danske havne, har stålværket taget en finte i brug til fortsat at købe stål fra St. Petersborg og Kaliningrad og fragte det til Frederiksværk.

Virksomheden bruger nemlig skibe, der sejler under andre landes flag, blandt andet Cyperns, til at transportere tykke stålplader fra Rusland til Frederiksværk, hvorefter det forarbejdes og videresælges. Det kan Berlingske nu afsløre på baggrund af tjenesten Vesselfinder, der kortlægger skibes færden.

»For mig ligner det her et forsøg på at camouflere handel med Rusland,« siger Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.

Sejladsen skaber store frustrationer og stor undren i lokalområdet. Blandt andet hos den lokale beboer Rune Kjær, der fra sit vindue med udsigt over Roskilde Fjord kan se transporten udspille sig.

Han fortæller, at han flere gange om måneden oplever slæbebåde ankomme til fjorden for derefter at efterlade de store pramme til en anden type skib, som herefter transporterer prammene ind til Frederiksværk.

»Vi har aldrig set den her trafik af pramme i fjorden før. Jeg har boet her længe, og efter at krigen begyndte, sejler der langt flere pramme gennem fjorden end tidligere, og det virker umiddelbart som en mærkværdig måde at bugsere stål over så lange afstande,« siger Rune Kjær.

Han og flere andre fra området har diskuteret, hvorfor fragten foregår på den umiddelbart omstændelige måde. De har blandt andet talt om at tage deres egne både og sejle ud og spørge, hvorfor prammene bliver efterladt i en periode i fjorden.

»Vi undrer os over, hvad der ligger til grund for det, og man kan ikke lade være at tænke, at det er et forsøg på at undgå sanktionerne ved at gøre det på den her måde,« siger Rune Kjær.

Berlingske har talt med andre fra området. De har også set de mange pramme og bemærket den usædvanlige trafik i Roskilde Fjord.

NLMK DanSteel har flere gange tidligere været udsat for massiv kritik for sine forbindelser til Rusland. Stålværket er nemlig delvist ejet af den russiske oligark Vladimir Lisin, der er en af landets absolut rigeste mænd.

Han bliver i flere internationale medier omtalt som en mand med tætte forbindelser til Putin-styret og er tidligere blevet anklaget for at levere stål til den russiske våbenindustri samt til udvikling af atomvåben.

Vladimir Lisin ejer i dag 37 procent af NLMK DanSteel, der har over 500 ansatte. I 2022 omsatte stålværket for 5,4 milliarder kroner og leverede et overskud på 429 millioner kroner, fremgår det af NLMK Dansteels seneste regnskab.

En juridisk smutvej

Den voksende mængde af sanktioner mod Rusland har medført store udfordringer for NLMK DanSteel, og både Frederiksværks borgmester og fagforeningen 3F har frygtet en regulær jobkatastrofe i byen, hvis stålværket bliver nødsaget til at lukke.

EU har indtil videre indført 13 sanktionspakker mod Rusland, der forbyder import og eksport af en lang række produkter. Det drejer sig blandt andet om kul, olie, træ, luksusvarer, jern og netop stål.

Det er dog kun forarbejdet stål, der er omfattet af sanktionerne. Fordi NLMK køber stålet i såkaldte »slabs« – tykke stålplader, der bruges til videre forarbejdning – kan handlen derfor fortsat lade sig gøre inden for sanktionerne.

Det har tidligere været russiske skibe, der stod for transporten. Men efter at den femte sanktionspakke forbød al russisk skibstransport, lagde virksomheden om og erstattede dem med ikkerussiske skibe, blandt andet skibe fra Cypern.

Det danske firma Baltic Shipping Company har tidligere stået for NLMKs sejlads med skibe fra Cypern. Direktør Ronnie Hulstrøm fortæller dog, at man stoppede samarbejdet, fordi det ikke længere var muligt at sikre nødvendige forsikringer.

»Russiske skibe er sanktioneret i hele Europa, så man kan ikke sejle med russiske skibe. Tidligere blev det sejlet på russisk tonnage. Så overtog vi transporten, men vi har trukket os, og den sejles af tredjepart i øjeblikket,« fortæller han.

Ifølge Berlingskes oplysninger er der tale om de to estiske shippingvirksomheder, Hansa Shipping og Raduga Shipping.

Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet forstår godt, at de lokale borgere undrer sig over skibene med stål.

»Mange virksomheder har forsøgt sig med alternative metoder til, hvordan man kan handle med Rusland uden at bryde sanktionerne. Rent etisk er man ansvarlig, men det kan godt være, at man rent juridisk har fundet en smutvej,« siger han.

Rusland har de seneste år haft pæn succes med at skaffe våbendele fra Vesten på stort set samme niveau som før krigens udbrud. Det sagde Gary Hufbauer, der er seniorforsker i den anerkendte amerikanske tænketank Peterson Institute, for nylig til Berlingske.

Hufbauer, der siden 1970erne har arbejdet med sanktionsregimer og EUs handelspolitik, mener, at EUs og USAs hidtil usete sanktioner mod Rusland generelt har slået fejl. Det skyldes blandt andet hjælp fra mellemmænd, som typisk befinder sig i lande som Kina, Hongkong, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og tidligere sovjetrepublikker som Kirgisistan og Kasakhstan.

»Vi har ikke stoppet kampvognene. Eller dronerne. Eller noget som helst militærapparat. Det eneste, der er sket, er, at vi har gjort livet lidt mere elendigt for den almindelige russer, end Putin allerede havde sørget for,« sagde han.

Forstår godt reaktionerne

Berlingske har forsøgt at få et interview med NLMKs direktør, Christian Willumsen, men dette har han ikke ønsket. Stålværket oplyser i en skriftlig kommentar, at man arbejder i »fuld overensstemmelse med al EU-lovgivning«, og at virksomheden ikke leverer stål, som kan anvendes i militære produkter til Rusland.

»DanSteel eksporterer ikke nogen stålprodukter til Rusland i overensstemmelse med lovgivningen. DanSteel modtager stål fra russiske og andre kilder og fortsætter med at diversificere stålforsyningen,« lyder det fra NLMK DanSteel i en skriftlig kommentar.

Jacob Dahl Rendtorff siger, at virksomheden i Frederiksværk ikke nødvendigvis kan være sikker på, hvor det forarbejdede stål ender.

»Her er der tale om produkter, som måske i sidste ende kan bruges til krigsformål, og derfor synes jeg, at det bliver endnu mere kontroversielt end i nogle af de andre sager. Jeg kan godt forstå, at folk i området reagerer på det her,« siger professoren.

EU fremlagde i december 2023 en ny sanktionspakke. Den indeholder en importkvote for såkaldte stålslabs fra Rusland. Kvoten vil løbende blive reduceret hvert år og vil gøre det ulovligt at importere produkterne i slutningen af september 2028.

Berlingske har blandt andet spurgt NLMK DanSteel om, hvorfor skibene sejler under cypriotisk og ikke hverken dansk eller russisk flag, hvorfor man ikke køber stålet fra andre lande samt hvilke moralske overvejelser, man gør sig om at handle med Rusland, men dette har virksomheden ikke besvaret.

Ministre: Virksomheder skal stå på mål for deres valg

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) oplyser i en skriftlig kommentar, at myndighederne løbende arbejder med at lukke smuthuller og undgå omgåelse af sanktionerne. Det er dog virksomhedernes eget ansvar at sikre sig, at man undgår at bryde dem, understreger han.

»Så længe virksomhederne arbejder inden for rammerne af lovgivningen, kan vi ikke diktere, hvad forskellige virksomheder derudover bør gøre. Men det er klart, at jeg synes, at virksomhederne nøje bør overveje, hvordan de stiller sig,« lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder det i en skriftlig kommentar »helt afgørende«, at danske virksomheder overholder sanktionerne.

»Derudover står alle virksomheder, der er på det globale marked, over for etiske dilemmaer i en forandret verden med krig i Europa. Det er den enkelte virksomhed, der skal stå på mål for de valg, de træffer,« lyder det fra Morten Bødskov.

Der har været stålproduktion i Frederiksværk siden Anden Verdenskrig, hvor Det Danske Stålvalseværk blev etableret. Det var i mange år en god forretning, og Frederiksværk voksede markant til flere end 10.000 indbyggere på grund af den store arbejdsplads.

Men efter årtusindskiftet var det blevet sværere at drive virksomheden, efter at stadig flere værfter lukkede rundt om i Europa, og i 2002 gik selskabet konkurs.

Ind kom i stedet russiske erhvervsfolk, som overtog virksomheden, og i de følgende år ankom der hvert år flere end 180 skibe med materiale fra Rusland.

I 2022 sluttede 20 år med udelukkende russiske ejerskab. Godt nok købte en af Ruslands rigeste mænd, Vladimir Lisin, sig ind, men det skete sammen med den belgiske investeringsfond Sogepa.

De var tøvende. De var fodslæbende. Eller de var helt afvisende.

Virksomhedernes skatteforhold og skattebetalinger var ikke noget, der kom omverdenen ved. 

Men meget har ændret sig de sidste 10-15 år. 

Virksomhederne har langsomt skruet op for åbenheden og fortæller nu i deres årsrapporter, i egentlige skatterapporter og i bæredygtighedsrapporter i stigende grad om deres skatteforhold. 

Det viser en gennemgang af de 25 største børsnoterede virksomheders skatterapportering. 

Revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomheden PwC har for femte år i træk undersøgt, hvor åbne de såkaldte C25-virksomheder er på ni udvalgte skatteparametre. 

Og set over de fem år har virksomheder på tværs af disse parametre øget deres transparens med mindst 50 procent. 

Eksempelvis har der været en markant fremgang i antallet af virksomheder – fra 15 til 24 virksomheder – der har en skattepolitik, der er godkendt af bestyrelsen. 

Og når det kommer til transfer pricing og skattelylande, giver samtlige C25-selskaber nu oplysninger på disse områder. 

Sidstnævnte gælder blandt andet globale virksomheder som Mærsk, DSV, Lundbeck og Pandora. 

Ifølge partner og skatteekspert i PwC Susanna Bjerrum Poulsen fortæller disse selskaber om deres kommercielle aktivitet i skattelylande – og får dermed understreget, at deres tilstedeværelse ikke er skattemotiveret.

Hun finder det positivt, at virksomhederne frivilligt oplyser om skatteforhold, og fortæller, at det er oplysninger, som særligt professionelle investorer vægter højt. 

»Det viser, at man som virksomhed følger de trends, der er for at være transparent – også selv om det stadig ikke er lovpligtigt på skatteområdet. Det giver investorerne en sikkerhed for, at virksomhederne gerne vil kommunikere åbent og fortælle om, hvordan de agerer på skatteområdet,« siger Susanna Bjerrum Poulsen.

Ingen garanti mod shitstorm

Hun vil dog ikke garantere, at virksomheder med en større åbenhed på skatteområdet vil kunne undgå en shitstorm som den, Lagkagehuset havnede i for nogle år siden. 

»Men det er virksomhedernes måde selv at styre kommunikationen på, og det er en måde at afvæbne de spørgsmål, man ville skulle svare på, for så har man taget stilling,« siger hun. 

På et enkelt område er der dog vedtaget EU-lovgivning, der forpligter virksomhederne til at rapportere om skatteforhold. 

For virksomheder, hvor regnskabsåret starter efter 22. juni 2024, skal der rapporteres land-for-land om blandt andet skattebetaling og indtjening. 

For virksomheder, hvor regnskabet følger kalenderåret, bliver 2025 det første år, hvor disse oplysninger skal rapporteres.

Danmark har dog implementeret en lempelig version af reglerne, sådan at virksomhederne alene skal indrapportere oplysninger til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør oplysningerne i et register. Virksomhederne behøver altså ikke selv lægge dem offentligt frem.

Men det gør en række af de største børsnoterede selskaber altså allerede på frivillig basis. 

Heriblandt Vestas, der for nylig har udgivet en 54 sider lang såkaldt tax sustainability report 2023 om sin »ansvarlige og transparente tilgang til skat«.

Her fortæller vindmølleproducenten blandt andet om sin tilgang til skatteplanlægning, der ikke må tjene til at undgå eller kunstigt udskyde skattebetaling, om sin tilstedeværelse i skattelyet Panama – af kommercielle årsager – og om virksomhedens skattebetaling i de flere end 80 lande, hvor Vestas var aktiv i 2023. 

Klar, når sendevognen holder på p-pladsen

Ifølge Ole Bendixen, der er selvstændig skatteekspert og skatterådgiver, er det ikke kun de største børsnoterede virksomheder, der har skruet op for åbenheden om deres skatteforhold. '

Også midcap-virksomheder og unoterede virksomheder er hoppet med på bølgen.

»Det er et generelt billede. Det gælder ikke kun C25, og det er glædeligt, for Danmark er på dette område et foregangsland. Danske virksomheder er ret langt fremme. Virksomhederne har over de seneste år virkelig vist vilje til at være mere åbne om deres skatteforhold,« siger Ole Bendixen.

Særligt professionelle investorer og pensionskasser har været drivende for udviklingen, fordi de har efterlyst oplysningerne, fortæller Ole Bendixen, der har en baggrund som koncernskattechef i Novo Nordisk, men som i flere år har været selvstændig med Bendixen Tax Governance.

Han oplever også, at mange virksomheder efterspørger såkaldte issue managementplaner på skatteområdet. 

»Ikke, fordi de har noget at skjule, men fordi de vil være klar, den dag sendevognen holder på parkeringspladsen. Så nytter det ikke noget, at virksomheden ikke er klar til på meningsfuld vis at redegøre for de mest centrale emner og nøglebudskaber på skatteområdet,« siger Ole Bendixen. 

»Det er en del af deres risikostyring, sådan at de er forberedte og dermed sænker risikoen, hvis der er optræk til en mediesag. For det er et svært teknisk område, og der er mange følelser på spil, hvis der eksempelvis kommer en sag om skattely eller transfer pricing,« siger skatteeksperten.

Den afgående direktør for Farum Fjernvarme, Nighat Kamal, træder ud af døren med 12 millioner kroner i hånden, efter forsyningsselskabet har fusioneret med Vestforbrænding.

Det var Journalista.dk, der først kunne berette om det gyldne håndtryk, efter det kom frem på Farum Fjernvarmes årlige generalforsamling.

Efterfølgende har Hasan Yilmaz, der sidder i bestyrelsen for Farum Fjernvarme på vegne af Furesø Byråd, bekræftet den milliondyre fratrædelsesordning over for Sjællandske Nyheder.

Til mediet fortæller han, at det var en »presset« bestyrelse, der i januar 2020 sagde ja til at indgå kontrakten, der indeholdt fratrædelsesordningen. 

På daværende tidspunkt var Farum Fjernvarme i gang med at bygge en stor varmepumpe i erhvervsområdet Farremosen i Allerød til 120 millioner kroner, og ifølge Hasan Yilmaz havde han en oplevelse af, at det gyldne håndtryk skulle sikre, at projektet i Farremosen blev færdiggjort med Nighat Kamal som primus motor, da det var hende, der »havde alle kontakterne«.

»Det her er voldsomt, den her sag er så svær at forsvare, og jeg kan godt forstå frustrationen over det store beløb. Jeg ville ønske, jeg havde den viden, jeg har i dag med fusionen, for så havde vi aldrig indgået den kontrakt. Så skulle vi have lavet en linje om, at hvis man fusionerede, skulle der ikke være det håndtryk,« sagde Hasan Yilman til Sjællandske Nyheder.

Eksperter er rystede

Sjællandske Nyheder har også talt med Per Nikolaj Bukh, der er professor i Økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han er mildest talt rystet over beløbet på 12 millioner kroner.

»Det svarer til så mange årslønninger, at jeg aldrig har hørt om det før. Heller ikke i en privat virksomhed,« siger han til Sjællandske Nyheder.

Lokalmediet Alt om Furesø skriver, at aftalen, som Farum Fjernvarme indgik med Nighat Kamal, indeholdt ti års uopsigelighed uden et forbehold for en eventuel fusion. Og det er usædvanligt, mener advokat Mette Klingsten (H), som har lang erfaring inden for arbejds- og ansættelsesret, retssager og bestyrelsesarbejde.

»I 25 år har jeg aldrig stødt på en direktørkontrakt med ti års uopsigelighed. Man kan ikke vide, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Der kan ske så meget. Man kan blive syg. Man kan komme ud for en fusion,« sagde Mette Klingsten til Alt om Furesø.

Nighat Kamal har været administrerende direktør for Farum Fjernvarme i 15 år. I forbindelse med sin fratrædelse skrev hun på LinkedIn:

»Med god samvittighed og forventningsfuld kan jeg slippe tøjlerne og kigge fremad mod nye horisonter – måske med et lille pusterum. Vejret er dejligt, og fjernvarmepriser falder.«

Berlingske forsøger at komme i kontakt med Nighat Kamal, men det har ikke været muligt indtil videre.

SAS kender om nogen til strejker hen over sommeren.

I 2022 valgte piloterne at nedlægge arbejdet midt i den travle sommersæson. Og sidste år blev trafikken forstyrret af utilfredse flyveledere.

Nu står det skandinaviske flyselskab endelig til at kunne sende passagerer på sommerferie uden forstyrrende konflikter. Men måske går det alligevel ikke så nemt.

For i bagageselskabet SAS Ground Handling er der alt andet end roligt i øjeblikket. En kort strejke lørdag formiddag kan nemlig dække over en konflikt, der potentielt kan rumme et større problem i flyselskabet, der i årtier har været plaget af arbejdsnedlæggelser.

»Vi har i noget tid været klar over, at der har været en spændt situation, og vi har selv taget initiativ til et konfliktløsningsmøde. Vi forventer, at vi får en rolig sommer, men det er klart, at der er en dårlig energi i forhold til ledelsen i øjeblikket,« siger formand for 3F Kastrup Henrik Bay-Clausen.

SAS Ground Handling (SGH), som står for at håndtere bagage i København, Oslo og Stockholm, har i den seneste tid været nødt til at kalde medarbejderne på arbejde i weekenderne i større stil end tidligere.

Samtidig har selskabet indført andre typer vagtplaner, som betyder, at medarbejderne kender deres arbejdstider i kortere tid end før. Det har skabt vrede blandt de ansatte i selskabet.

»De arbejder nu tre ud af fire weekender, samtidig med at de ikke føler sig så pænt behandlet med korte vagtplaner,« siger Henrik Bay-Clausen.

Travlt i weekenden

De ændrede arbejdstider kommer, fordi SAS efter coronaperioden har oplevet en større andel af fritidsrejsende, mens der bliver færre forretningsrejsende. Førstnævnte gruppe rejser typisk mere på helligdage, og derfor er der større behov for bagagemedarbejderne der.

»Man må bøje sig for realiteten, hvis det er sådan, det er, og det ved de også godt. Men de kan se på andre handlingselskaber, at deres medarbejdere godt kan holde mere fri i weekenderne. De får også mere i løn og har det i det hele taget lidt bedre,« siger Henrik Bay-Clausen.

I lørdags strejkede de ansatte om morgenen, hvilket skabte forsinkelser på 30-60 minutter og påvirkede omkring 25 afgange. Ifølge kilder blev det besluttet at foretage en »mild« arbejdsnedlæggelse, som først blev sat i gang, efter at de store oversøiske fly fra blandt andet USA var håndteret. Den hårde version ville have været at gennemføre strejken, så den påvirkede disse fly.

SAS fornemmer, at 3F forsøger at finde en løsning, men selskabet er ikke glad for det, der skete lørdag.

»Vi kvitterer for 3Fs konstruktive tilgang, for ulovlige arbejdsnedlæggelser er selvsagt ødelæggende for vores bestræbelser på at skabe den bedst mulige oplevelse for vores kunder,« skriver Alexandra Lindgren Kaoukji, pressechef i SAS.

Hun håber, at de to parter kan finde en løsning, så passagererne ikke rammes af en ny strejke hen over sommeren.

»Vi ser frem til den fortsatte dialog, hvor vi forhåbentlig kan løse uoverensstemmelser i fordragelighed og til alles tilfredsstillelse,« skriver Alexandra Lindgren Kaoukji.

Utilfredshed med løn

Berlingske har talt med nogle af de ansatte, og her er der særligt utilfredshed med den lønnedgang, som blev aftalt i 2020 for at få SAS gennem coronaperioden. Dengang var det ifølge dem aftalen, at de skulle vende tilbage til deres gamle løn.

»Utilfredsheden er meget stor i øjeblikket,« lyder det fra en ansat i selskabet.

Bagageportører fra selskabet SAS Ground Handling nedlagde lørdag morgen klokken 7.30 arbejdet i Kastrup Lufthavn.

SAS Ground Handling er blandt andet kendt for en lang historik med utilfredshed med deres løn- og arbejdsvilkår. Gang på gang har det ført til konflikter med SAS-ledelsen, og ofte er det endt i strejker.

Mest kendt er en episode fra 2019. Her fremgik det af en lydoptagelse, at medarbejderne i SAS Ground Handling truede en kollega, fordi han ikke ville melde sig ind i fagforbundet 3F. I stedet ville han være medlem af Ingeniørernes Fagforening, IDA, fordi han var uddannet ingeniør.

Sagen førte til tre arbejdsnedlæggelser i september 2019. Siden blev vikaren sygemeldt og kom ikke tilbage til sit gamle job.

SAS har været hårdt ramt af flere strejker de senere år.

I 2023 var flyveledernes fagforening, Datca, i en månedlang konflikt med den statslige flyvetjeneste Naviair, hvilket affødte massive forsinkelser i de danske lufthavne.

Året før led passagererne i lufthavnen under den 15 dage lange pilotstrejke i SAS.

I år var der endelig lagt op til en sommer uden corona, konflikter og strejke, men nu skal den næste tid vise, om det lykkes for SAS at komme igennem perioden uden forstyrrelser.

SAS Ground Handling var tidligere en meget stor arbejdsgiver og havde flere end 8.000 medarbejdere. SAS Ground Handling beskæftiger i dag omkring 2.500, som ud over at servicere SAS også står for at håndtere bagagen for 40 forskellige andre flyselskaber.

Cheferne i den danske investeringsfond Nordic Eye må efterhånden stå med lidt af en hovedpine.

Igennem flere måneder har deres suverænt mest værdifulde investering – techselskabet Bellabeat fra Kroatien – været genstand for kritiske historier i en række medier.

Og nu sættes der igen spørgsmålstegn ved selskabets dispositioner.

For en uge siden kunne Berlingske afsløre, at Bellabeat i foråret 2019 modtog millioner af kroner fra selskabet Rasport Management AG i Schweiz, som på det tidspunkt i flere år havde været centrum i en kæmpe korruptionssag på Balkan.

Ifølge anklagemyndigheden i Kroatien er Rasport Management AG blevet brugt til økonomisk kriminalitet af Mamić-klanen, som i mange år sad tungt på magten i kroatisk fodbold.

To medlemmer af familien – brødrene Zdravko og Zoran Mamić – er idømt lange fængselsstraffe i sagen.

Bellabeat har hidtil været meget tilbageholdende med informationer om sagen. 

»Vi vil gerne slå fast, at Zdravko Mamić og Zoran Mamić ikke har og aldrig har haft kontakt med/investeret i Bellabeat,« har selskabet dog udtalt. 

Nu viser et opslag på LinkedIn imidlertid, at Bellabeat – to måneder efter at have modtaget millionerne fra Rasport Management AG – ansatte netop Zdravko Mamić datter, Lucija Mamić.

Bellabeat har ikke ønsket at svare på, om der er en sammenhæng mellem de to ting. 

»Vi har besvaret alle relevante spørgsmål og vil ikke længere deltage i jeres narrativer,« skriver selskabet til Berlingske.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lucija Mamić, som kort tid efter Berlingskes henvendelse fjernede sin profil fra LinkedIn.

Nordic Eye-direktør Anders Kaasgaard er ikke vendt tilbage på henvendelser om sagen.

Korrupt familie stod bag

Bellabeat er længe blevet anset for at være den absolutte juvel i samlingen hos det danske investeringsfond Nordic Eye, der er stiftet af makkerparret Lars Tvede og Peter Warnøe.

I 2018 købte de sig ind i Bellabeat, og siden er selskabets værdi – ifølge Nordic Eye – eksploderet fra 400 millioner kroner til i efteråret 2023 at lyde på svimlende 26 milliarder kroner.

Altså en 65-dobling på bare fem år.

»Bellabeat er helt unik. Det er en vanvittig vækstcase,« har Peter Warnøe tidligere udtalt til mediet KapitalWatch.

De seneste måneder er der imidlertid blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved den påståede succes.

Bellabeat er i en række artikler i Berlingske blevet afsløret i overdrivelser og usandheder, mens stifterne Sandro Mur og Urska Srsen har afvist at oplyse, hvor selskabets omsætning på flere milliarder kroner stammer fra.

I kølvandet på historierne har Nordic Eye nedskrevet værdien af Bellabeat med hele 18 milliarder kroner.

Og i sidste uge kunne Berlingske så afsløre, at Bellabeat er blevet finansieret af et yderst kontroversielt selskab i form af Rasport Management AG.

For selvom sidstnævnte selskab har hjemme i alpelandet Schweiz, har det været kontrolleret af den kroatiske Mamić-klan.

Det kom frem i forbindelse med en spektakulær sag, der tog sit udspring i sommeren 2015.

Flygtede ud af landet

Her blev en række topfolk i kroatisk fodbold anholdt for mistanke om korruption og skatteunddragelse for over 100 millioner kroner.

Det drejede sig blandt andet om storklubben Dinamo Zagrebs magtfulde præsident, Zdravko Mamić, og hans lillebror Zoran Mamić, der var cheftræner i klubben.

Efterfølgende kunne internationale medier på baggrund af lækkede dokumenter fra whistleblower-platformen Football Leaks fortælle, at de to Mamić-brødre og flere andre havde snydt både Dinamo Zagreb og den kroatiske stat for millioner af kroner.

Til formålet var der blevet brugt en række selskaber rundt om i verden.

»Det schweiziske selskab Rasport Management AG var et af de helt centrale selskaber i dette netværk,« skrev det kroatiske medie Nacional, som har fået adgang til dokumenterne.

Ifølge flere medier var det Zdravko Mamićs søn, der kontrollerede det schweiziske selskab, selvom han ikke figurerede i officielle dokumenter.

Anklagemyndigheden i Kroatien anmodede Schweiz om juridisk bistand i sagen, og en efterforskning af Rasport Management AG blev startet.

I den forbindelse blev selskabets bankkonti i alpelandet åbnet og gennemgået med en tættekam.

Her viste det sig, at penge fra ulovlige aktiviteter relateret til Dinamo Zagreb var strømmet igennem Rasport Management AG og videre ud til andre selskaber i lande som Dubai, Hongkong, Panama og Gibraltar, der tilhørte Mamić-klanen.

»Det handler blandt andet om ubegrundede konsulentydelser og fiktive spillerhandler. Alt i alt taler vi om overførsler på et tocifret millionbeløb i euro,« har chefanklager i det schweiziske distrikt Obwaldn Esther Omlin udtalt om sagen.

Materialet blev overbragt til myndighederne i Kroatien, og i 2018 blev Zdravko Mamić idømt seks et halvt års fængsel for korruption ved en domstol i byen Osijek.

Ifølge dommen havde han bedraget sin egen klub, Dinamo Zagreb, for over 100 millioner kroner. Samtidig var den kroatiske stat blevet snydt for skattebetalinger for 12 millioner kroner.

Hans lillebror Zoran fik fire års fængsel, mens yderligere to andre blev dømt i sagen.

Berlingske har set anklageskriftet, og her er Rasport Management AG nævnt over 1.000 gange.

Dommene blev stadfæstet af Kroatiens højesteret i 2021. På det tidspunkt var Zdravko Mamić dog for længst flygtet ud af landet.

Bellabeat-stiftere er tavse

Blot et år efter den første dom mod Mamić-brødrene modtog Bellabeat i marts 2019 penge fra Rasport Management AG.

Ifølge Berlingskes oplysninger var der tale om i hvert fald 20 millioner kroner.

Det skete i forbindelse med en såkaldt SAFE-aftale – et slags lån, der står for Simple Agreement for Future Equity.

Det fremgår af fortrolige dokumenter, som Berlingske er i besiddelse af, at Bellabeat har modtaget over 200 millioner kroner fra SAFE-aftaler.

Og i dokumenterne er der ikke nævnt andre selskaber end Rasport Management AG.

Men i en e-mail til Berlingske afviser Bellabeat, at hele det store millionbeløb kommer fra Rasport Management AG.

Bellabeat ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange penge der i alt er strømmet i kassen fra det schweiziske selskab.

Berlingske har stillet Bellabeat-stifterne Sandro Mur og Urska Srsen en række spørgsmål til sagen, men langt de fleste er forblevet ubesvaret.

De to stiftere ønsker således ikke at svare på, om de føler sig sikre på, at overførslerne fra Rasport Management AG ikke stammer fra kriminelle aktiviteter.

Intet svar fra Warnøe

Bellabeats millionindskud fra Rasport Management AG kom, blot et år efter at danske Nordic Eye – som dengang blev ledet af den kendte erhvervsmand Peter Warnøe – købte sig ind i Bellabeat.

Berlingske har spurgt Peter Warnøe, hvad han dengang tænkte om engagementet i det schweiziske selskab, som i flere år havde været sat i forbindelse med økonomisk kriminalitet.

Peter Warnøe – som for nylig trak sig fra Nordic Eye – har dog ikke svaret på henvendelserne.

I Danmark er der flere C25-direktører, der hedder Lars, end der er kvindelige topchefer i det danske eliteindeks.

Og kigger man rundt i landets bestyrelser og ledelser, er mænd på samme måde det absolut dominerende køn.

Men sådan behøver det ikke at være, mener Lars H. Linnemann, managing partner i rekrutteringsvirksomheden Holmgaard Management, som i et nyt LinkedIn-jobopslag søger et nyt medlem til virksomhedens advisory board.

»For at fremme diversitet og inklusion inden for vores advisory board, som aktuelt består af to mænd, prioriteres kvindelige kandidater i denne proces,« lyder et afsnit i stillingsopslaget.

Holmgaard Management hjælper virksomheder med rekruttering, når deres kunder skal bruge en ny direktør eller ledelsesprofil i deres virksomhed.

Nu skal Holmgaard Management selv bruge endnu en ekstern rådgiver til deres advisory board, hvor der i forvejen sidder to mænd. Og Lars H. Linnemanns erfaring er, at 90 procent af ansøgerne til den type stilling typisk vil være mænd.

Men det forsøger han nu at gøre op med.

»Derfor er min erfaring, at det er vigtigt at få kvinder ind og appellere til, at også kvinder skal lægge billet ind,« siger han i et interview med Berlingske.

Hvad kan kvinder bidrage med, som mænd ikke kan?

»For det første ved man, at flere kvinder i for eksempel bestyrelser betyder, at virksomheden klarer sig bedre.«

Hvorfor det?

»Simpelthen fordi man får nogle andre kompetencer ind. Det kan være omkring kommunikationsfærdigheder, og så har masser af kvinder også strategisk tænkning med ind på en anden måde og en mere empatisk forståelse, end mænd oftest har,« siger Lars H. Linnemann:

»De bringer noget andet til vores advisory board, når de sidder i den rådgivende fase, og de har måske også en anden forretningsforståelse, når vi snakker diversitet. Det er en væsentlig faktor.«

Vil have flere kvinder til at lægge billet ind

Debatten om kvindekvoter og kvinders underrepræsentation i erhvervslivet er en varm, erhvervspolitisk kartoffel i Danmark.

På den ene side argumenteres der for, at køn aldrig må være en kvalifikation i sig selv.

Omvendt vil modparten sige, at der er behov for kønskvoter for at skabe en større balance i erhvervslivet, end man ser i dag, hvor for eksempel kun 92 ud af 1.000 af direktørerne i landets største virksomheder er kvinder.

Lars, hvorfor er det vigtigt for dig specifikt at skrive ind i jobopslag, at I faktisk kønskvoterer, og at kvindelige kandidater prioriteres?

»Kønskvoterer er et udtryk, du bruger,« siger han.

Nej, det står i LinkedIn-opslaget.

»Kvoter i sig selv kan være begrænsende, så det er ikke i sig selv et udtryk, jeg synes specielt godt om at bruge,« siger han og tilføjer:

»Men når jeg har brug for at skrive det ind, er det for at appellere til, at kvinder søger. Jeg ser gerne, at der er nogle kvinder, der lægger billet ind.«

Han er ikke i tvivl om, at der nok skal komme rigeligt med kvalificerede ansøgninger fra mænd.

»Men jeg vil også gerne appellere til, at kvinder tænker, at det her kunne jeg være rigtig god til,« siger han.

Lars H. Linnemann påpeger for eksempel, at særligt på områder som sociale medier og markedsføring har kvinder nogle kompetencer, der er efterspurgte.

Vil du være villig til at ansætte en kvinde, der målt på for eksempel ledelse, uddannelse og ansvar på papiret er mindre kvalificeret end en mand?

»Nej. Det vil til enhver tid være et samlet billede både af faglighed, personlighed, køn, baggrund, erfaring og en række andre eksempler, som spiller ind i, om det bliver den ene eller den anden profil, jeg vælger,« siger han:

»Jeg vurderer ikke på, om det er en kvinde eller en mand. Jeg vurderer på den baggrund, de har. Jeg har sådan set ikke behov for at vide, om det er en kvinde eller en mand.«

Kan køn være en kvalifikation, hvis det nu kan bidrage med mere diversitet?

»Nej. Det vil være det samlede billede. I virkeligheden har jeg ikke behov for at vide, hvilket køn ansøgeren har.«

Kan du ikke frygte, at du skræmmer meget kvalificerede ansøgere væk, hvis du allerede skriver i jobopslaget, at kvinder er prioriteret?

»Hvis du så blandt vores 25-26 ansøgninger, så ville du kunne se, at omkring 70 procent er vældigt kvalificerede mænd,« siger han og uddyber, at det faktisk har haft en effekt at skrive, at kvinder prioriteres.

Men du frygter ikke, at der er nogle, der vil tænke, at de ikke behøver at sige, at hvis de kan læse, at kvinder er prioriteret?

»Nej, sådan spiller det ikke. Jeg skriver jo netop også, at vi går ind for diversitet og opfordrer alle uanset køn, alder og etnicitet til at søge. Så det er ikke en udelukkelse af noget.«

Etnisk balance er fraværende

Hvad angår lovgivningen på området, er reglerne for regulære ansættelsesforhold ret klare.

»Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser,« fremgår det af ligebehandlingslovens paragraf 2.

Ansættelsen af et nyt medlem til et advisory board adskiller sig på den måde, at der er tale om en slags ekstern projektstilling, og at den valgte profil altså derfor ikke kommer til at være ansat i Holmgaard Management.

Men anerkender du, at der er tale om forskelsbehandling, når du prioriterer det ene køn frem for det andet?

»Nej. Jeg opfordrer blot kvinder til at søge også,« siger Lars H. Linnemann

Når du i særlig grad opfordrer kvinder til at søge, så er der vel en forskel, fordi du ikke i samme grad opfordrer mænd til at søge?

»Jeg opfordrer faktisk alle til at søge. Men jeg vil foretrække at få en kvinde ind, fordi vi har to mænd i forvejen.«

Så du vil helst ansætte en kvinde, hvis der er en kvinde, der er dygtig nok, som søger?

»Så vil jeg nok vælge en kvinde, ja,« siger han:

»Men det vil være et samlet billede.«

Hvordan er jeres etniske balance i jeres advisory board. Kan det ikke også være en mangelvare?

»Jo, det er det også.«

Hvordan kan det så være, at du ikke skriver, at du prioriterer mennesker med anden etnisk baggrund?

»Det kunne sagtens være en etnisk kvinde, der lægger billet ind. Det ville jeg faktisk ønske, der kommer, men desværre kan jeg se at ingen etniske kvinder har søgt endnu.«

Men hvis du aktivt skriver, at du prioriterer kvindelige ansøgere, så kan man jo indvende, at det også kan være en udfordring, hvis du ikke har en god nok etnisk balance. Så hvorfor skriver du ikke dét ind?

»Jeg kan ikke skrive alt ind, men jeg har faktisk skrevet ind, at jeg opfordrer alle til at søge. Holmgaard Management værdsætter diversitet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, alder, etnicitet eller religiøs overbevisning.«

I Holmgaard Managements stillingsopslag fremgår det, at det er »essentielt at have erfaring med bestyrelsesarbejde eller engagement« i advisory boards, ligesom det forventes, at man har erfaring i rekrutterings- og konsulentbranchen.

Samtidig fremhæves egenskaber inden for salg og marketing, ai, sociale medier og online markedsføring som særligt kvalificerende til stillingen.

Der skal være grænser for, hvor usunde danske arbejdstagere må være.

Og der skal være konsekvenser, hvis ikke de grænser kan holdes.

Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, som i et nyt udspil til regeringen efterlyser en national strategi for danskernes fremtidige sundhed. Det skriver Finans.

Konkret foreslår Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at regeringen indfører en kommunal grænse for, hvor mange borgere en kommune må have, der har problemer med at leve sundt.

Her skal der både tages hensyn til borgere, som er overvægtige, inaktive og rygere, men også borgere, som drikker over genstandsgrænsen, spiser usundt og har søvnproblemer.

Overskrider kommunerne grænsen for, hvor mange af de usunde borgere de må have, skal kommunen forpligtes til at udarbejde en handleplan.

Det kan lyde invasivt, men ifølge DA er det en vigtig og presserende dagsorden at få forbedret sundheden blandt landets arbejdende folk.

»En usund livsstil går ud over den enkeltes livskvalitet. Det er en vigtig dagsorden. Men for DA handler dette også om, at vi har hårdt brug for flere kræfter i fremtidens arbejdsstyrke – og flere der bliver på arbejdsmarkedet længere. Det kan vi sikre ved at forbedre folkesundheden,« siger Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Ifølge foreningen mærker virksomheder allerede danskernes usunde levevaner, som begrænser antallet af danskere, der er i stand til at arbejde.

Ifølge DA koster rygning 34 milliarder kroner i produktionstab og et langvarigt sygefravær svarende til 14.500 fuldtidspersoner om året. Også overvægt og fysisk inaktivitet koster virksomhederne dyrt.

Carlsberg varsler dyrere øl for anden gang i år.

Sådan lød meldingen fra Jacob Aarup-Andersen, administrerende direktør i Carlsberg, der tirsdag formiddag fremlagde en handelsopdatering. 

»Vi taler aldrig om priser fremadrettet, men kun hvad vi har gjort. Jeg kan dog gentage, at vi ser vores omkostninger stige en anelse i år, og fra vores perspektiv skal det dækkes af højere priser,« sagde Jacob Aarup-Andersen på et telefonmøde ifølge MarketWire. 

Han hæfter sig ved, at bryggerierne som industri kun ser en lille fremgang i salget målt på mængder, og samtidig er udgifterne til blandt andet råvarer og logistik blevet dyrere, hvilket betyder højere omkostninger.

»Vi er i en industri, hvor vi er nødt til at få omkostningen pr. hektoliter til at stige for vores voluminer, for der er ikke meget volumenvækst,« sagde Jacob Aarup-Andersen på mødet. 

Det er anden gang i år, at Carlsberg-topchefen varsler prisstigninger på øl. Det gjorde han også, da han fremlagde sit første årsregnskab som topchef i Carlsberg tilbage i februar. 

Overordnet kan Carlsberg notere sig en organisk vækst i omsætningen på 6,4 procent i årets tre første måneder. Det betyder, at Carlsberg har omsat for 17,1 milliarder kroner i kvartalet.

Ølproducenten har særligt haft succes med deres dyrere produkter. Mere præcist er voluminerne – altså mængden af solgte drikkevarer – fra såkaldte mærkevareøl vokset otte procent.

Samtidig har de tidligere varslede prisstigninger også hjulpet Carlsberg godt på vej. 

God eftermiddag, kære Berlingske-læser, og velkommen til tirsdagens Business-update.

Vi giver dig her en overflyvning over dagens erhvervsnyheder fra ind- og udland.

God læselyst.

#1 – Novo Nordisk nyder godt af rivals opjustering – begge aktier brager op 

Novo Nordisks største konkurrent, Eli Lilly, har opjusteret sine forventninger til årets omsætning med knap 14 milliarder kroner. 

Dermed forventer selskabet nu at lande en omsætning mellem 294 milliarder kroner og 303 milliarder kroner, skriver virksomheden i en fondsbørsmeddelelse.

Opjusteringen er sket i forbindelse med præsentationen af selskabets regnskab for første kvartal, der tilskriver præparaterne Mounjaro mod type 2-diabetes og Zepbound mod svær overvægt en stor del af årsagen, skriver Børsen og MarketWire.

I kølvandet på nyheden er Novo Nordisks aktie sendt i vejret på den danske fondsbørs, hvor den klokken 14.20 tirsdag stod til at stige to procent.

Tidligere tirsdag var den danske gigant ellers nede med mere end en procent. 

#2 – Direktør stopper brat i Europas største bank: Vil have bedre »work-life balance«

Noel Quinn træder pludseligt tilbage som direktør i Europas største bank HSBC. Han begrunder det med, at han ønsker en bedre »work-life balance«. 

Det skriver Bloomberg.

Den 63-årige britiske forretningsmand har siddet på posten siden marts 2020.

»Det kommer som en overraskelse – særligt Quinns relativt korte embedsperiode taget i betragtning,« siger Will Howlett, finansanalytiker hos Quilter Cheviot til Bloomberg:

»Han har ført banken igennem væsentlige ændringer.«

Noel Quinn stod i spidsen for en række strategiske forandringer, der mundede ud i en plan om at sætte skub i bankens investeringer i sine asiatiske afdelinger, mens HSBC sideløbende har skåret ned på vestlige markeder som USA og Frankrig.

I pressemeddelelsen skriver banken, at de vil fortsætte strategien, selvom spændingerne fortsætter med at blusse op mellem Kina og flere vestlige markeder.

#3 – Danmarks højeste hus sælger ud – har solgt lejligheder for mere end to milliarder kroner 

Samtlige 395 lejligheder i Danmarks højeste bygning, Lighthouse, er nu blevet solgt, meddeler ejendomsudvikler Rune Kilden, der er medejer af det 142 meter høje hus i Aarhus Ø over for Jyllands-Posten.

Den dyreste lejlighed blev solgt for »lige over 20 millioner kroner«, og samlet har beboere købt for over to milliarder kroner. 

»Det er en milepæl, og vi er glade. Da vi gik i gang, var det uvist, om folk ville bo i et tårn, da der ikke tidligere er bygget noget lignende i Danmark,« siger Rune Kilden til Jyllands-Posten og tilføjer: 

»Jeg er faktisk overrasket over, at ejerboligmarkedet har vist sig at være så stærkt. Men vi har solgt ret meget. Det hænger nok sammen med, at der ikke bliver bygget så meget nyt i Aarhus for tiden.«

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Ulrik Harald Bie: Pilen peger mod en rentenedsættelse. Men vejen frem er fuld af bump

Nøgletal i euroområdet har nogenlunde bevæget sig, som Den Europæiske Centralbank har forventet. Samtidig er signalet fra beslutningstagerne blevet tydeligere omkring, at man forventer en rentenedsættelse i juni. Men der er vild uenighed om, hvad der skal ske herefter.

Læs mere her.

B: I 29 år har han været chef for ministerier. Nu stopper han

70-årige Michael Dithmer har besluttet, at tiden efter næsten tre årtier som administrativ chef for forskellige ministerier er inde til at træde tilbage.

Læs mere her. 

C: Partier på stribe er ved at miste tålmodigheden med topminister: »Det er jo definitionen på et løftebrud«

Erhvervsministeren talte usandt, da han ved sin tiltrædelse lovede at gøre noget ved iværksætternes vilkår hurtigt, mener flere partier i Folketinget. De kritiserer ham i skarpe vendinger for endnu ikke at have indkaldt til forhandlinger – og kommer med en alvorlig anklage.

Læs mere her. 

Tak for, at du læste med.

Mandag over middag var investorerne i den danske investeringsfond Nordic Eye indkaldt til stormøde i kulturhuset BLOX ved Københavns Havn.

Og det var ingen tilfældighed, at direktør Anders Kaasgaard bød dem velkommen ved at vise et billede af tordenvejr på storskærmen.

For den på overfladen tidligere så succesfulde fond står midt i en krise:

I flere måneder har Nordic Eyes suverænt mest værdifulde investering – det kroatiske selskab Bellabeat – været genstand for kritiske artikler.

I marts valgte Nordic Eyes stifter og partner Peter Warnøe pludselig at trække sig.

Og forud for mødet mandag var et nyt lavpunkt landet i indbakken hos fondens knap 400 velhavende investorer.

Et udkast til årsregnskabet for 2023 viser således, at Nordic Eye sidste år tabte værdier for over to milliarder kroner, og at kassen er ved at løbe tør for kontanter.

»Den negative udvikling i værdien af fondens aktiver har været markant større end forventet, selv i et meget udfordrende marked,« skriver Nordic Eye i udkastet, som Berlingske er i besiddelse af.

Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, har ikke svaret på Berlingskes henvendelser om sagen.

»Et helt vildt selskab«

Årsagen til Nordic Eyes tidligere optur og nuværende nedtur er ét og samme selskab:

Bellabeat fra Kroatien, der laver fitnessarmbånd til kvinder.

Nordic Eye – som blev stiftet i 2016 af de to erhvervsmænd Peter Warnøe og Lars Tvede – investerede i selskabet to år senere.

Dengang havde det en samlet værdi på knap 400 millioner kroner, men siden har Bellabeat ifølge Nordic Eye udviklet sig til en »kæmpe succes« med næsten fem millioner betalende brugere og samarbejder med blandt andre Audi, Netflix og superstjernen Miley Cyrus.

Derfor havde fonden opskrevet værdien af Bellabeat til svimlende 26 milliarder kroner.

Altså en 65-dobling på bare fem år.

»Bellabeat er et helt vildt selskab. Og det er en fantastisk historie for os,« fortalte Nordic Eye-direktør Anders Kaasgaard i efteråret, da Berlingske besøgte ham på hovedkontoret i Nyhavn.

Den voldsomme opskrivning af værdien har i flere år betydet, at Nordic Eye har kunnet fremvise store overskud i sine årsregnskaber.

Men da Nordic Eye endnu ikke er lykkedes med at sælge sin ejerandel på cirka 20 procent af aktierne i Bellabeat, har der indtil nu været tale om værdier, som kun findes på papiret.

Og i løbet af efteråret begyndte pilen pludselig at vende den anden vej.

Forretningshemmeligheder

Nedturen startede for alvor i november 2023, da Berlingske bragte en artikel, hvor en række eksperter i ind- og udland satte alvorlige spørgsmålstegn ved Bellabeats påståede succes.

I samme artikel afviste de to stiftere, Sandro Mur og Urska Srsen, at oplyse, hvor Bellabeats omsætning på flere milliarder kroner egentlig stammer fra.

De kaldte det »forretningshemmeligheder«.

Selskabet er i det hele taget lidt af en »sort boks«. For trods hovedkontoret i Zagreb i Kroatien er Bellabeat registreret i den amerikanske delstat Delaware, hvor man ikke offentliggør regnskaber.

I den følgende tid afslørede Berlingske imidlertid Bellabeat og stifter Sandro Mur i en række overdrivelser og usandheder.

Længe holdt Nordic Eye – i hvert fald i offentligheden – fast i troen på Bellabeat, men i marts valgte fonden pludselig at nedskrive sin værdiansættelse af selskabet fra 26 til blot otte milliarder kroner.

Et hug på 18 milliarder kroner – svarende til knap 70 procent af værdien.

»Det her viser, at Nordic Eye ikke bare har været alt for optimistiske i deres vurdering af Bellabeats værdi. De har været komplet urealistiske,« udtalte Robert Spliid, ekstern lektor på CBS med speciale i kapitalfonde og tidligere mangeårig chef i Nykredit, i den forbindelse til Berlingske.

Ved stormødet i BLOX mandag blev Nordic Eyes investorer så præsenteret for konsekvenserne af den store nedskrivning.

Årsregnskab er udskudt

For her stod det klart, at Nordic Eye stirrer ind i et underskud på næsten 300 millioner euro – svarende til 2,2 milliarder kroner – for 2023.

Men det kan fortsat nå at ændre sig – i begge retninger.

For selvom det var meningen, at Nordic Eyes årsregnskab skulle godkendes på generalforsamlingen mandag, skete det ikke.

Også her var Bellabeat årsagen.

For arbejdet med årsregnskabet i det kroatiske selskab – der alene udgør over halvdelen af værdien i Nordic Eye – er af uvisse årsager ikke færdiggjort.

Derfor kan Nordic Eyes revisor, Deloitte, heller ikke afslutte arbejdet med den danske investeringsfonds årsregnskab.

»Både vi og Deloitte er enige om at udsætte den endelige godkendelse af regnskabet, indtil vi har modtaget Bellabeats reviderede årsregnskab,« skriver Nordic Eye til sine investorer.

Kassen er tæt på tom

Trængslerne i Nordic Eye begrænser sig imidlertid ikke til et kæmpe underskud og et forsinket regnskab.

Som nævnt trak Nordic Eyes stifter Peter Warnøe sig pludselig i marts, da han havde »brug for en timeout«.

Og nu viser udkastet til Nordic Eyes årsregnskab, at kassen er ved at være tom.

Ved udgangen af 2023 lød kontantbeholdningen i fonden således på knap ni millioner kroner.

»Det er ikke tilstrækkeligt til at dække de kortfristede forpligtelser,« står der i dokumenterne.

Nordic Eye er da også i fuld gang med at sælge ud af sine aktiver.

Fondens topfolk har længe talt offentligt om, at man ledte efter en ny ejer til aktieposten i Bellabeat. Og i efteråret kom det frem, at selskabet AirHelp, hvor Nordic Eye er største aktionær, er blevet sat til salg for et milliardbeløb.

Indtil nu har bestræbelserne dog ikke båret frugt.

Generalforsamlingen i Nordic Eye var lukket for offentligheden og sluttede først mandag eftermiddag efter redaktionens deadline. Det har således ikke været muligt at få en kommentar til situationen fra direktør Anders Kaasgaard.