Risikoen for, at Mærsk kommer til at sende sine skibe syd om Afrika resten af året, er blevet større de seneste måneder.

Det siger selskabets topchef, Vincent Clerc, på et pressemøde efter offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal. Det skriver MarketWire.

Manøvren har været nødvendig, efter at urolighederne i Det Røde Hav begyndte at blusse op.

- Sandsynligheden for, at vi stadig sejler syd om Afrika, når året er omme, er betydeligt højere i dag end for tre måneder siden.

- Vi har kun set eskalering de seneste tre måneder i området. Det er ikke kun Mærsk, men alle shippingselskaber, der har omstillet netværket til mere eller mindre permanent at kunne sejle derom, siger han.

Mod slutningen af sidste år blev et Mærsk-ejet skib angrebet af Houthi-bevægelsen i Det Røde Hav.

Det førte i første omgang til en suspendering af sejladsen i området i 48 timer. Den udmelding blev efterfølgende ændret til at gælde på ubestemt tid.

Mærsk så sig derfor nødsaget til at omdirigere alle sine skibe til at sejle syd om Afrikas spids for at undgå flere angreb.

/ritzau/

Efter et ekstraordinært godt år for energihandlere i 2022 blev det følgende år mere afdæmpet for Energi Danmark.

Koncernen tabte 0,6 millioner kroner efter skat i 2023. Året før lød overskuddet på 8,8 milliarder kroner.

Det oplyser Energi Danmark i en pressemeddelelse.

Før skat lyder resultatet på 34 millioner kroner mod 11,3 milliarder kroner i 2022. I en pressemeddelelse kalder Energi Danmarks topchef Louise Hahn resultatet for "relativt beskedent".

Resultatet er blandt andet påvirket af, at koncernen har tabt 2 milliarder kroner på specifikke gaskapacitetskontrakter, lyder det.

Tabet på gaskapacitetskontrakter modsvares dog delvist af indtjening på vindkontrakter på 1,59 milliarder kroner, skriver Energi Danmark.

- Samlet set har trading-teamet leveret en bruttofortjeneste på niveau med tidligere år, når vi ser bort fra effekterne af de ekstraordinære gaskapacitetskontrakter fra 2022, siger Louise Hahn.

I løbet af 2022 svingede energipriserne mere end normalt. Det betød, at virksomheder, som tjener penge på energihandel, kunne tjene mere end normalt.

Energi Danmark skrev i forbindelse med regnskabet for 2022, at resultatet på 8,8 milliarder kroner efter skat blev realiseret på grund succesfulde handelsstrategier uden for de nordiske lande.

Det er energi- og fibernetkoncernen Andel og energiselskabet NRGi, som ejer Energi Danmark.

I slutningen af 2023 indgik Energi Danmark forlig i en sag, hvor tre tidligere ansatte krævede bonusser for samlet 1,1 milliard kroner af selskabet.

Parterne indgik et forlig, der betød, at de tre tidligere ansatte tilsammen fik udbetalt 74,6 millioner kroner.

Stridens kerne var en bonusaftale, som blev indgået med Energi Danmarks nu fratrådte direktør, Jørgen Holm Westergård.

Den ville som følge af Energi Danmarks rekordoverskud i 2022 have indbragt hver af de tre energihandlere en trecifret millionbonus.

Men Energi Danmarks bestyrelse havde aldrig godkendt aftalen og mente derfor, at den var ugyldig.

/ritzau/

Vestas, Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk har torsdag det til fælles, at deres aktier står til at blive nogle af de største tabere i C25-indekset.

Efter at de hver især tidligere torsdag aflagde regnskab for første kvartal, falder både Vestas og Mærsk mellem tre og fem procent på fondsbørsen.

Det er konklusionen kort før 10.

Novo Nordisk falder over en procent, selv om medicinalkæmpen har opjusteret sine forventninger til hele året.

Flere analytikere spekulerer i, om det kan have noget at gøre med salget af selskabets populære fedmemedicin Wegovy, som ikke helt har levet op til forventningerne.

- Det er ikke lige den bedste historie, når nu det er produktet, der virkelig skal drive væksten de næste år, siger Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg hos Saxo Bank, til Euroinvestor.

Wegovy omsatte for 27,8 milliarder kroner i første kvartal mod 19,6 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Imens ser GN Store Nord ud til at blive den store vinder med en stigning på over 13 procent efterfulgt af Pandora og Ørsted.

GN Store Nord, der sælger høretelefoner og høreapparater, nyder tilsyneladende godt af en strømlining af forretningen.

Selskabet tjente i første kvartal over en kvart milliard, hvilket er en markant forbedring i forhold til samme periode sidste år, hvor det tabte 43 millioner kroner.

Hos Pandora er man kommet ud af årets første tre måneder med organisk vækst på 18 procent. Det har medvirket til en opjustering, der bliver modtaget pænt af aktionærerne.

Den samlede omsætning i Pandora lød på 6,8 milliarder kroner.

/ritzau/

Verdensøkonomien har i løbet af årets første måneder udviklet sig langt mere positivt, end mange økonomer havde turdet håbe.

Det har den rådgivende økonomiske samarbejdsorganisation OECD taget konsekvensen af i sin seneste prognose, der er udkommet torsdag.

Her spår organisationen, at den globale økonomi vil vokse med 3,1 procent i år. Det er 0,2 procentpoint mere, end OECD forventede for bare tre måneder siden.

Og det er samtidig 0,4 procentpoint mere, end det blev forudsagt i den forrige prognose fra november.

- Det er en betydelige opjustering, der i runde tal svarer til godt 5.000 milliarder kroner, hvilket er nogenlunde på niveau med den samlede produktion i dansk økonomi over to år.

- Det er en forholdsvis stor opjustering, der viser, at verdensøkonomien generelt er kommet overraskende helskindet hen over inflationskrisen og de seneste års stigende renteniveau, skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Også dansk økonomi er i bedre form nu, end OECD forventede for seks måneder siden.

Hvor forventningen dengang var, at det danske bnp skulle vokse med blot 1,2 procent i år, tror OECD nu på en vækst på 2,3 procent.

Og det er der gode grunde til, hvis man spørger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

- Dansk økonomi står ganske stærkt her i starten af året, det giver et utrolig godt afsæt for væksten i 2024. En god slutspurt i 2023, et stærkt arbejdsmarked, genåbningen af gas fra Tyra-feltet og medicinalindustriens store succes sender dansk vækst i vejret, siger han i en kommentar til prognosen.

OECD anbefaler i sin rapport, at regeringen sænker skatterne for at øge arbejdsudbuddet og hjælpe væksten på vej.

Det er dog en fejlslutning, hvis man spørger Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Den danske arbejdsstyrke er øget med over 200.000 personer de seneste tre år uden lavere skatter, og den arbejdskraft, der primært mangler, er faglært.

- Derfor er der ikke grund til at give generelle skattelempelser, da det ikke vil løse manglen, siger hun i en kommentar.

/ritzau/

Efter milliardnedskrivninger i 2023 tjente energiselskabet Ørsted 2,6 milliarder kroner i første kvartal.

Det viser regnskabet for første kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Resultatet er dog 19 procent lavere end samme periode i 2023.

Det er blandt andet påvirket af en udskudt skatteforpligtelse, skriver Ørsted i regnskabet.

Indtjeningen på driften er dog højere i årets første tre måneder sammenlignet med 2023.

Selskabet fastholder sine forventninger til hele året.

- Vi arbejder målrettet på at gennemføre den forretningsplan, vi fremlagde i februar. En vigtig milepæl er vores Sunrise Wind-projekt på 924 megawatt, som blev udvalgt til at indgå i kontraktforhandlinger i forbindelse med New Yorks fjerde havvindauktion, siger topchef Mads Nipper i en kommentar til regnskabet.

Særligt indtjeningen fra havvindmølleparker er steget.

Ørsteds samlede indtjening fra havvindmølleparker var i første kvartal 6,9 milliarder kroner, hvilket er 1,1 milliard kroner mere end året før.

Stigningen skyldes blandt andet højere vindhastigheder og øget produktion fra selskabets parker i Taiwan og New York.

Den positive effekt blev dog delvist modvirket af reduceret kapacitet på eksportkabler fra havvindmølleparken Hornsea 1 ud for Storbritanniens østkyst.

Ørsted forventer, at problemet bliver løst i løbet af andet kvartal.

I efteråret 2023 måtte Ørsted nedskrive for 28 milliarder kroner efter at have truffet beslutning om at stoppe projekterne Ocean Wind 1 og 2 i USA.

Det resulterede i et samlet underskud på 20,2 milliarder kroner for 2023.

I begyndelsen af 2024 blev Ørsted enige med partneren Eversource om, at det danske energiselskab skulle overtage hele Sunrise Wind-projektet i New York, som de to ejede i fællesskab.

Aftalen var dog betinget af, at projektet fik en myndighedsgodkendelse, som kom i slutningen af marts. Her traf Ørsted også den endelige beslutning om at gå videre med projektet.

/ritzau/

Det er ikke kun omsætningen, der har vokseværk hos Novo Nordisk. Også antallet af ansatte skyder i vejret i takt med, at selskabet øger sin produktion og investerer mere i forskning.

Og selv om Novo Nordisk også ansætter på livet løs i udlandet, så kan det også mærkes på den danske beskæftigelse, at det går godt hos medicinalgiganten.

I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal fortæller Novo således, at man har rundet 30.000 ansatte i Danmark.

Ved udgangen af 2023 var der 28.692 personer på lønningslisten herhjemme, men i årets første tre måneder er det tal vokset med 1784, så der nu er 30.476 medarbejdere i Danmark.

Det svarer til knapt hver anden medarbejder globalt og til en vækst i antallet af danske medarbejdere på seks procent hen over bare tre måneder.

Novo Nordisk har ikke offentliggjort, præcis hvordan de mange ansatte er fordelt på de forskellige arbejdsområder.

Men selskabet har tidligere fortalt, at de ansatte i produktionen udgør omkring to tredjedele af den samlede medarbejderstab.

Omkring hver femte Novo-medarbejder er ansat inden for forskning, mens hver sjette er ansat på øvrige områder som eksempelvis administration.

Ud over de personer, der er ansat direkte hos Novo Nordisk, er medicinalvirksomheden også indirekte medvirkende til at skabe arbejdspladser hos selskabets mange underleverandører.

Det sker blandt andet i forbindelse med byggerierne af nye danske fabrikker og udvidelsen af de eksisterende faciliteter i blandt andet Hillerød og Kalundborg.

/ritzau/

Region Hovedstaden har forlænget sin aftale med flyselskabet DAT om flyvninger mellem Bornholm og København.

Det skriver Bornholms Tidende torsdag.

Aftalen er blevet forlænget med et år og vil løbe frem til 30. november 2025.

Forlængelsen kommer, efter at flyselskabets direktør, Jesper Rungholm, har luftet tanker om at lukke ruten, der årligt giver et underskud på 18 millioner kroner.

Hvis man kunne lukke ruten øjeblikkeligt, ville man gøre det, har direktøren sagt til TV 2/Bornholm.

Kontrakten med Region Hovedstaden står dog i vejen.

Den forpligter DAT til at fragte Region Hovedstadens hospitalspatienter frem og tilbage mellem Rønne og København.

Hos Jesper Rungholm var håbet derfor, at kontrakten ikke ville blive forlænget.

Lørdag sagde han til TV 2/Bornholm, at underskuddet var så stort, at man overvejede at lukke ruten på trods af kontrakten.

Det ville være muligt at "køre en retssag" for de penge, sagde direktøren til mediet.

Efterfølgende har det dog lydt fra Jesper Rungholm, at DAT ikke går med tanker om at bryde aftalen.

- Det er slet ikke i vores overvejelser. Vi driver ikke en forretning, hvor vi løber fra vores kontrakter, sagde direktøren søndag til TV 2.

Forlængelsen er nu en realitet, og det vil medføre nogle ændringer, forklarer Jesper Rungholm til Bornholms Tidende.

Der vil blandt andet blive skåret ned i antallet af afgange.

- Det er fuldt forståeligt, at de gerne vil have sikkerhed for, at driften fortsætter. Det må vi reagere efter, og det er også det, vi har gjort ved at skære i frekvensen og få ryddet op, siger Jesper Rungholm.

Han forklarer til mediet, at det er almindelig praksis, at Region Hovedstaden har mulighed for at forlænge kontrakten, selv om DAT har ønsket det modsatte.

Det står ikke klart, hvad der skal ske med flyvninger mellem København og Bornholm, når kontrakten mellem DAT og Region Hovedstaden udløber i efteråret 2025.

/ritzau/

Den danske servicegigant ISS, der står for alt fra rengøring til kantinedrift og vagtservice, omsatte i årets første kvartal for 20,1 milliard kroner.

Det viser en handelsopdatering fra selskabet torsdag morgen.

Dermed har selskabet i perioden realiseret en organisk vækst på seks procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

- Jeg er glad for, at vi fik en lovende start på året med robust organisk vækst og fortsatte forbedringer, siger topchef Kasper Fangel i regnskabet.

- Vi har styrket vores operationelle eksekvering på vores markeder, og de forventede finansielle resultater er ved at blive realiseret.

Det er primært prisforhøjelser på selskabets service, der er forklaringen på væksten, lyder det i torsdagens udmelding.

Det har været nødvendigt at løfte priserne for at imødekomme højere lønninger og de stigende omkostninger, der er relateret til inflationen, skriver ISS.

Af den kortfattede handelsopdatering fremgår det, at serviceselskabet har styrket sin position på det schweiziske marked ved at opkøbe gammaRenax.

Det vil forventeligt komme til at få den samlede omsætning til at vokse med 0,6 procent, lyder det. Aftale blev endeligt underskrevet i slutningen af april.

ISS fastholder sine forventninger til årets organiske vækst, der ventes at lande på mellem fire og seks procent.

Med sine 350.000 ansatte er ISS en af de største danske virksomheder.

/ritzau/

Logistik- og rederikoncernen A.P. Møller-Mærsk er igen på ret kurs, efter at selskabet i fjerde kvartal sidste år måtte indkassere et underskud efter skat på 442 millioner dollar.

Det er nu vendt til et overskud på 208 millioner dollar. Ikke mindst takket være krisen i Det Røde Hav, hvor fragtskibe jævnligt bliver angrebet af Houthi-bevægelsen.

Det betyder godt nok, at Mærsk i stedet må omdirigere sine skibe og sende dem syd om Afrika med øgede brændstofudgifter til følge.

Men omvendt trækker det kapacitet ud af markedet og er dermed med til at øge fragtpriserne, som altså øger rederiernes omsætning.

- Vi har fået en god start på året med et første kvartal, der har udviklet sig præcis, som vi forudsagde.

- Efterspørgslen i markedet nærmer sig den øvre ende af de forventninger, vi har baseret vores guidance på, og krisen i det Røde Hav er fortsat uløst.

- Begge faktorer bidrog til at løfte resultaterne i første kvartal, og det ser ud til, at de vil fortsætte med at influere på de kommende kvartaler, siger administrerende direktør Vincent Clerq i en kommentar til regnskabet.

Han forventer dog, at udbuddet af containerskibe vil stige den kommende tid, og at det vil påvirke fragtpriserne i negativ retning på sigt.

Det er fortsat Ocean-divisionen, der omfatter fragt med skib, der er Mærsks største afdeling, og som står for to tredjedele af omsætningen.

Men hvor både omsætning og driftsresultatet faldt betydeligt her, var der fremgang både på top- og bundlinje i logistik- og havnedivisionerne.

Mærsk har for nylig udskilt slæbebådsselskabet Svitzer i et selvstændigt, børsnoteret aktieselskab, som dermed ikke længere er en del af koncernen.

De eksisterende Mærsk-aktionærer har alle fået tildelt to Svitzer-aktier for hver Mærsk-aktie, de ejede.

Tirsdag kunne Svitzer handles på fondsbørsen i København for første gang.

/ritzau/

Efter en rekordafslutning på 2023, hvor ordrebøgerne blev længere og længere, er Vestas kommet ned på jorden igen i en vanlig rolig start på året.

Den danske vindmøllegigant starter således året med et underskud på mere end en halv milliard kroner i første kvartal.

Det viser regnskabet for årets første tre måneder, som selskabet har offentliggjort torsdag morgen.

Til sammenligning havde det et overskud på knap 120 millioner kroner i samme periode sidste år.

Det er dog værd at gentage, at branchen oplever sæsonudsving, og at første kvartal som regel er lavsæson for opstilling af nye vindmøller.

Omsætningen faldt til 20 milliarder kroner i perioden, hvilket svarer til et fald på lidt mere end fem procent.

I regnskabet har topchef Henrik Andersen noteret sig, at resultaterne for første kvartal var på linje med selskabets forventninger.

- Mens vi rykker på at indhente vores voksende efterslæb og levere på både onshore og offshore, fortsætter vi med at være førende i branchen og at fokusere på at nå vores finansielle mål, siger han.

Vestas fastholder sine forventninger til året som helhed.

- Og vi vil gerne takke vores kunder, partnere og aktionærer for deres fortsatte støtte og vores mere end 30.000 kolleger for dedikationen til både Vestas og energiomstillingen, lyder det videre fra topchefen.

I indeværende år regner man med, at omsætningen lander i intervallet 16 til 18 milliarder euro, svarende til cirka 119 til 134 milliarder kroner.

Henrik Andersen har tidligere givet udtryk for, at forventninger er behæftet med en vis usikkerhed. Det sagde han i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets årsregnskab for 2023.

Her blev det gjort klart, at man i årtier havde haft stabile forsyningskæder og energiforsyning, som nu var erstattet af geopolitisk usikkerhed.

/ritzau/